Som landinspektør kan du være med til at løse fremtidens udfordringer

Hvad er en landinspektør?

En landinspektør er en blanding af en by- og landskabsarkitekt, en ingeniør og en jurist. Som landinspektør kender man alt til reglerne for, hvem der må bygge i bestemte områder, og hvilke arealer, der kan udnyttes til hvad. Derudover er man ekspert i:

  • Opmåling
  • Kortlægning
  • Planlægning
  • Udnyttelse af grunde og arealer

Dette kan være brugbart indenfor både det offentlige og private virksomheder. Særligt i større bygge- og anlægsarbejder og ved ændring af ejendomsgrænser kan denne viden være brugbar. Som landinspektør skal man være god til matematik, teknik, geografi og jura. Derudover er det vigtigt at være præcis og nøjagtig, da der til denne uddannelse også hører vedligeholdelse af landsdækkende kort til. Det er en meget bred uddannelse, som kan bruges indenfor mange forskellige brancher. Ofte er det en kombination af både udendørs- og indendørs arbejde. Hos landinspektører der er ansat hos private virksomheder består arbejdsopgaverne ofte af at opmåle grunde, veje, bygninger og andre ting, der kræver en bestemmelse af placering og størrelse. Herefter skal de nødvendige kort, planer og øvrige dokumenter udarbejdes. De offentligt ansatte landinspektører beskæftiger sig primært med at planlægge og administrere love, som handler om om miljø og fysisk planlægning. Derudover tager de sig også af større planlægningsopgaver.

Historien bag landinspektøruddannelsen

Den første landinspektør blev beskikket af kongen tilbage i 1768. Dengang var en landinspektør ofte en person, der havde fået erfaring med kortlægning i militæret. Formålet med oprettelsen af stillingen var at opmåle landbrugsjorden, så man dermed kunne beskatte den. Landinspektørerne kom til at spille en stor rolle 1780’ernes landbrugsreformer. Den første officielle landinspektøruddannelse blev dog først oprettet i 1858. Her var det Den Kongelige Veterinær- og Landbrugshøjskole, der udbød uddannelsen. Senere blev uddannelsen flyttet til Århus Universitet, hvor den har været siden. I dag skal man fuldføre og bestå en fem-årig udannelse i landinspektørvidenskab her, for at kunne kalde sig selv landinspektør.

Høj beskæftigelse og spændende jobmuligheder

Da uddannelsen som landinspektør er så bred, og består af så mange forskellige aspekter, står man som færdiguddannet med nogle rigtig gode kort på hånden. Uddannelsen giver mulighed for flere forskellige arbejdsområder, og der er desuden en lav ansøgning til studiet, hvilket giver næsten frit valg på hylderne, når man skal ud og søge job. I dag er der nemlig brug for flere landinspektører, end der bliver uddannet. Dette medvirker naturligvis også til at arbejdsløsheden er lav indenfor branchen. Ifølge Den Danske Landinspektørforenings sekretariat var ledigheden i september 2013 helt nede på 2,1%, hvilket er en af de laveste ledigheder blandt akademikere.

Der er et væld af spændende karrieremuligheder tilgængelige for nyuddannede landinspektører i både Danmark og udlandet. Derudover kan man selv vælge, om man ønsker at arbejde udenfor i den frie natur, eller om man ønsker at være i et kreativt indendørs miljø. Man kan ydermere også ofte selv vælge, om man vil arbejde samfundsvidenskabeligt eller med højteknologi – eller måske ligefrem begge dele.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *