Drivhuse: Tips og tricks til køb og vedligeholdelse

Formålet med et drivhus

Flere og flere danskere anskaffer sig drivhuse, da det er en måde, hvorpå man kan dyrke planter og grøntsager, på trods af det ustadige danske vejr. Nogle anskaffer sig et drivhus for at dyrke deres egne økologiske grøntsager, mens andre bruger det som et hobbydrivhus, hvor man kan koble af i alt slags vejr, mens man stadig føler at man er udenfor i naturen. Mange nyder at kunne sidde i et drivhus og stresse af, da man herved stadig har udsigt til haven og kan opleve naturen tæt på. I dag har over 1 million danskere et drivhus i deres have.

 

Overvejelser inden køb af drivhus

Hvis du ønsker at erhverve dig et drivhus, bør du dog gøre dig nogle overvejelser inden. Ligesom med mange andre ting på markedet, så findes der også mange forskellige slags drivhuse. De varierer i størrelse, materiale, kvalitet, pris osv. Derfor kan det godt betale sig, at lave lidt research inden man køber det, for at finde det drivhus, der passer allerbedst til ens behov. Nogle enkle spørgsmål, som man bør stille sig selv, lyder:

  • Hvor stort skal drivhuset være?
  • Hvad skal formålet med det være?
  • Hvor meget må det koste?
  • Hvordan skal det være konstrueret?
  • Skal det være af glas eller polycarbonat?
  • Skal jeg vælge en enkeltdør eller dobbelte skydedøre?

Hvis du har plads til det i din have, så rådes det, at du ikke køber et for lille drivhus. Mange mennesker anvender i dag drivhuse som en kombination af dyrkning af grøntsager og et sted at koble af. De fleste vælger at sætte et bord og et par stole ind i drivhuset, derfor er det optimalt, at der er lidt plads at gøre godt med. Drivhus indretning er individuelt, alt efter hvad formålet med drivhuset er. Nogle vælger at indrette det til et opholdssted, mens andre prioriterer plads til redskaber og lignende.

 

Tips til succes i drivhuset

Et drivhus giver muligheden for at få friske grøntsager i både vinter- og sommerhalvåret. Man bestemmer selv, hvad man ønsker at dyrke. Nogle af de ting, der fungerer særligt godt at plante i et drivhus er:

  • Agurker
  • Tomater
  • Radiser
  • Vindruer
  • Pebermynte
  • Oregano
  • Rosmarin

For at få det bedst mulige resultat er det meget vigtigt, at der er ordentlig ventilation i drivhuset. Dette kan man bl.a. opnå ved at anskaffe sig automatiske vinduesåbnere. De fleste planter tager skade af at stå i et for varmt miljø, hvilket drivhuset hurtigt kan blive, hvis ikke der bliver luftet ud. Det er vigtigt at holde en jævn temperatur i drivhuset, hvis det er muligt, da planterne ikke trives i skiftende temperaturer. Derudover er det altid smart at forsøge at holde drivhuset nogenlunde rent. På denne måde undgår man, at planterne får sygdomme, og at eventuelle sygdomme bliver spredt til andre planter. Det rene miljø medvirker også til, at der ikke kommer snegle og skadedyr i planterne. En del af dette kan også være at skifte jorden ud en gang om året.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *